Goltix Gold

Vores løsning
Goltix® Gold indeholder metamitron. Aktivstoffet virker ved at blokere fotosyntesen i fotosystem 2 (PST2). Metamitron tilhører den kemiske gruppe triaziner. Metamitron anvendes som både jord- og bladmiddel. Det optages primært gennem rødderne, men også i bladene, og spredes via akropetal translokation.
Anvendelse
Overvintrende ukrudt skal bekæmpes før begyndende jordbearbejdning. Bekæmpelse i afgrøden udføres på ukrudt på kimbladsstadiet eller når det vurderes, at virkning af tidligere behandlinger ikke har bekæmpet ukrudtet tilstrækkeligt. Goltix® Gold bør anvendes i et sprøjteprogram med andre roeherbicider. Første sprøjtning udføres efter fremspiring af roer, når ukrudtet er på kimbladsstadiet, anden sprøjtning udføres 7-10 dage senere og efter behov udføres en tredje og fjerde sprøjtning med 10 dages interval mellem behandlingerne. Der må maksimalt anvendes 1 L/ha Goltix® Gold pr behandling og maksimalt 4 behandlinger pr vækstår (se nedenstående skema). Den samlede dosering i en vækstsæson må ikke overstige 3,0 L/ha.
Goltix® Gold må kun anvendes hvert tredje år på samme areal.